Chefdirigent forlænger i Birmingham | Magasinet KLASSISK nyhed

Ét af dirigentverdenens største talenter, 32-årige Mirga Grazinyte-Tyla, har forlænget med City of Birmingham Symphony Orchestra og bliver dermed som chefdirigent frem til sommeren 2021, skriver Classical Source. Den unge lette, der er internationalt anset for sin dynamiske stil, kom til Birmingham i 2016, oprindeligt på en tre-årig kontrakt.

Det er en højgravid chefdirigent, der har sagt ja til at blive i Englands næststørste by. Efter tidsplanen skal Mirga Grazinyte-Tyla nedkomme i august, hvorefter hun holder en kort barselsorlov frem til november, hvor hun igen griber taktstokken, klar til at føre orkestret gennem blandt andet 100-års jubilæet i 2020.

»City of Birmingham Symphony Orchestras partnerskab med Mirga er steget i styrke, og vi er meget glade for vores kommende kunstneriske planer og fremtidige samarbejde op mod vores hundredeårs-fest«, lyder det i orkestrets pressemeddelelse om forlængelsen.

Trods sin beskedne alder har Mirga Grazinyte-Tyla allerede opbygget noget af et renommé. Tilbage i 2012 vandt hun førsteprisen i Salzburg Festivalens konkurrence for unge dirigenter, hun har været chefdirigent ved Salzburg Landestheater og er tidligere assisterende- og senere førstedirigent hos Los Angeles Philharmonic. New York Filharmonikernes direktør, Deborah Borda, kalder Mirga Grazinyte-Tyla for »den nye Dudamel«.

Foto: Frans Jansen

Kilde: http://www.klassisk.org/nyheder/1642/chefdirigent-forlaenger-i-birmingham?utm_source=KLASSISK+nyhedsbrev&utm_campaign=20f69ffcd4-EMAIL_CAMPAIGN_2018_07_13_10_21&utm_medium=email&utm_term=0_24609fda37-20f69ffcd4-93148653

Se evt. videos på YouTube :-)

Dirigentbank

Koncertkalender

DO mener

DO mener
- at alle typer orkestre behøver de
  bedst mulige dirigenter
- at dirigenter skal værdsættes
  maksimalt både økonomisk og
  politisk som vigtige instruktører,
  udviklere, coaches i musiklivet
- at musik-/kulturskolerne, amatør-
  musiklivet, folkeskolen og
  dirigenterne - som et musikalsk  
  firkløver - skal udmønte den
  musikalske fødekæde som et
  fælles ansvar
- at hver skole i Danmark bør have
  et skoleorkester og/eller -kor, der
  integrerer hele skolens virke

 
blivmedlem3
pauke

DO kort

DANSKE ORKESTERDIRIGENTER
- GODE DIRIGENTER FOR FREMTIDENS ORKESTRE

- landsforening for orkesterdirigenter

- afholder mange typer dirigentkurser
- uddannelse, efteruddannelse,
  videreuddannelse

- arbejder for en højnelse af den
  kunstneriske
kvalitet i amatørmusikken
- informerer om kunstneriske og faglige
  temaer

DO er

Danske Orkesterdirigenter
           
Dirigent Institutttet    
Netværk          Kurser
    Uddannelse    Hjemmeside
Efteruddannelse 
             Videreuddannelse
     Viden     Dirigentbank
 Nyheder         Samarbejde
                       Videncenter for direktion       
Medlemservice      Blog
     Koncertkalender
          Nordisk Videndeling
      
spilleGLÆDE            

udvikling for fremtiden   

Besøg DO på Facebook

valdhorn



Bestyrelses login