Dette seminar blev afholdt i Støvring,
lørdag den 2. april 2011.
Under Jørgen Fuglebæks kyndige ledelse gav dette seminar et
turbokursus i direktion om formiddagen og praktiktræning om
eftermiddagen.
DIRIGENTKURSER
Her vil der
komme til at stå noget om DAM's kurser for 2012, som vi på det
stærkeste
anbefaler.
- Der er tre niveauer
- Kursusprisen er lavere ved medlemskab af Danske
Orkesterdirigenter.
|

|
FOTOS FRA SENESTE SEMINAR
Se fotos fra
seminaret med Frans Rasmussen og Vestegnens Strygere i fotogalleriet.
SEMINAR MED PRAKTIKTRÆNING
Igen i år samarbejder vi med Vestegnens Strygere, som tidligere
har givet vore dirigenter god praktiktræning.
Seminaret afholdes lørdag den 11. 12. 2010.
Ca. fem af vore mere erfarne dirigentmedlemmer vil kunne deltage som
aktive.
Det er dog ikke nødvendigt, at man er erfaren strygerdirigent.
Instruktør
er
Frans Rasmussen
Man går med forberedte partiturer lige til biddet
straks fra morgenstunden, og evaluerer eftermiddag.
Der vil også kunne deltage nogle medlemmer som
passive.
Seminaret afholdes på Ishøj Kulturskole,
Vejledalen 9, 2635 Ishøj - vest for København.
DIREKTION PÅ DKDM
Pr. 1. 9. 2010 er Michael Schønwandt udnævnt til
adjungeret professor i dirketion, og Giordano Bellincampi ansat som
gæstelektor.
7 nye MGK-centre.
Statens Kunstråds Musikudvalg har besluttet at
skabe en ny struktur for de såkaldte musikalske grundkurser (MGK), der
er et vigtigt element i den musikalske fødekæde, fordi de fungerer som
bindeled mellem musikskoler og videregående musikuddannelser.
I dag udbydes kurserne på i alt 17 musikskoler, men fremover skal der
være 7 musikskoler, der fungerer som MGK-centre for en række
musikskoler landet over. De nye MGK-centre vil med nogle enkelte
undtagelser følge regionsgrænserne.
Baggrunden for den nye struktur er, at Musikudvalget ønsker at styrke
udviklingen af musikalske miljøer og talenter i hele landet. De 7
MGK-centre skal således samarbejde med de musikskoler, der ligger i
deres region, så musikalske talenter uanset bopæl får lettere adgang
til at benytte sig af MGK-tilbuddet. Derfor skal centrene i et
samarbejde med de øvrige musikskoler fremover tilbyde MGK-kurser både
centralt og decentralt.
Giordano Bellincampi, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg udtaler:
"MGK-kurserne har haft stor betydning for
udviklingen af det musikalske talent i Danmark. Vi ønsker at fortsætte
og styrke denne udvikling ved at skabe nogle stærke MGK-centre, som
både samler talenterne og sikrer, at MGK-tilbuddet når længere ud end i
dag. Derfor skal centrene samarbejde med landets mange musikskoler om
MGK-tilbuddet, således at forbindelsen mellem den talentudvikling, som
allerede foregår på de lokale musikskoler og MGK-kurserne, styrkes.
Vi vil også gerne understrege, at vi fortsat anbefaler, at der tilføres
yderligere midler til området, for bl.a. at styrke modellen med den
MGK-gymnasiale uddannelse, der findes på Sankt Annæ Gymnasium, samt for
at oprette tilsvarende linjer uden for København."