Brass Band

Et Brass Band er en fast defineret besætningsform, og ikke et messingorkester i bred betydning.

F.eks. forekommer trompeter og waldhorn ikke i et Brass Band (men kan dog alligevel ses i Nordamerikanske Brass Bands).

Traditionel instrumentation

CORNETTER

1 stk. Eb soprano cornet

Spiller piccolo-stemmen. Denne stemme kræver meget stor træfsikkerhed i højden, anvendes meget som solospiller og stemmen tilføjer klarhed til cornetternes tuttiklang.

4 stk. Bb solo cornetter

Er orkestrets ledende stemmer i orkestret.

Anvendelsen af 4 cornetter tillader musikerne at skiftes igennem et værk.

Delte stemmer - divisi – forekommer jævnligt.

De 4 solospillere skal ideelt matche hinanden i indbydes klang.

1 stk. Bb Repiano cornet

Repiano-cornetten er en ”blandings-bagstopper-klangudfylder-stemme”.

Den anvendes ofte som solostemme, eller som stemme der spiller unisont eller i oktav med soprano-cornetten.

Repiano-stemmen anvendes også til at lægge ekstra vægt til 2. og 3. cornetstemmen og til at blande klangen i hele cornetgruppen.

2 stk. 2. Bb cornetter

Udfylder mellemlejet i cornetklangen.

2 stk. 3. Bb cornetter

Udfylder nederste register i cornetklangen.

FLÜGELHORN

1 stk Bb Flügelhorn

Flügelhornet ligner en meget stor trompet med et stort klangstykke. Kendes også fra big bandet i jazz. Flügelhornet bygger med sin varme bløde klang bro til Es-horn.

HORN

Hornet har klangstykket opad (som en tuba), men er meget lille.

Hornet har en lysere klang end et Waldhorn.

Hornstemmerne fungerer ofte som korstemme sammen med flügelhorn og baryton-stemmerne.

Kaldes ofte for althorn.

Desværre forvirrer englænderne begreberne og partiturerne med at kalde hornet for tenor horn.

1 stk. Solo Es horn

Solo-hornet har ofte solopartier.

Spiller meget i de øvre register.

1 stk. 1. Es horn

Spiller meget i mellemregistret.

1 stk 2. Es horn

Spiller mest i det nederste register

BARITONE

Baryton-stemmerne er ofte en forlængelse af hornene i deres dybeste register.

De dobler tit de 2 Euphonier.

De spiller oftest som 2 særskildte stemmer, der har muligheden for at blande

og tilføje klang i det middellave register i brass band´et.

1 stk. 1. Bb baryton

Har nu og da en solorolle.

Spiller i det øverste og midterste register.

1 stk. 2. Bb baryton

Spiller i det mellemste og dybeste register.

EUPHONIUM

Brass Bandets mest dominerende soloinstrument i tenorlejet.

Stemmen har også rollen som tutti-forstærkning til basinstrumenterne.

Instrumentnavnet er sjældent uden for Brass Band sammenhæng. En engelsk ordbog forklarer:

´a valved brass musical instrument of tenor pitch, resembling a small tuba´.

2 stk. Bb Euphonium

De 2 instrumenter spiller samme stemme, men kan være divisi nu og da, og stemmen har solofraser også.

TROMBONE

Tromboner (trækbasuner) tilfører orkestret ”punch” og fremdrift på grund af sin cylindriske konstruktion.

1 stk 1. Bb tenor trombone

Spiller fortrinsvis i mellemregister og det øvre register.

1 stk 2. Bb tenor trombone

Spiller fortrinsvis i mellemregister og det nederste register.

1 stk. bas trombone

Bastrombonen giver støtte og bund i trombonegruppen, og tilfører ekstra vægt til tubagruppen.

Bastrombonen er det eneste instrument, der spiller efter F-nøgle (bas-nøgle), og altså spiller i

´klang´.

TUBA

2 stk. Eb tubaer

Disse tubaer giver komponisterne mange muligheder, da de kan spille meget lyrisk, selv om de er med til at danne bunden i klangen i orkestret.

2 stk Bb tubaer

Disse tubaer giver orkestret en fed klang med dyb vægt.

Disse tubaer kan ligge en oktav under Eb-tubaerne, og give stor klanglig rigdom.

PERCUSSION

Komponisterne anvender stort set alle instrumenter: pauker, stortrommer, bækkener, lilletromme,

triangel som stort set altid forekommende, og med et væld af andre instrumenter efter stil, genre, effektbehov som f.eks. træblok, tamtam, side drum, trommesæt, kastagnetter, maracas, tambourin,

xylofoner, klokkespil, rørklokker, marimbaer og vibrafoner m.m.

Hertil suppleres klangen med såkaldte hårde og bløde køller, placeringsted af slagene med køllerne,

slag med skaftet osv.

Sproglige finurligheder – vær opmærksom

Ventiler

Cornetter, Es-horn, Baritons, Euphonium har 3 ventiler.

Euphonium har 3 ventiler, men ofte en hjælpeventil.

Tubaer har 3 ventiler, men ofte 1-2 hjælpeventiler.

Bastrombone har ofte en 1-2 hjælpeventiler, som supplement til trækket.

Brass Bandet er unikt

Alle brass band-værker er skrevet i G-nøgle (tenornøgle) med undtagelse af bastrombone-stemmen, der spiller efter bas-nøglen. Bastrombonen spiller altså i bas-nøglen, mens alle andre spiller i G-nøglen i Bb for cornet, flügelhorn, bariton, euphonium, tenortromboner og Bb-tuba (altså instrumenter der er stemt i Bb) - og i Eb for Eb-cornet, althorn og Eb-tuba (instrumenter stemt i Eb).

Alle mundstykker er ens – kun størrelsen er forskellig.

Disse to punkter betyder at musikere lettere kan skifte instrument.

Antallet af medlemmer er i henhold til instrumentationen på 28-30 musikere.

Repertoiret er meget fleksibelt og koncertprogrammer kan indeholde alt fra originalkompositioner, orkestertranskriptioner, værker for solist og brass band, marcher, medleys, værker over salmemelodier, musicals, operetter m.m.

Brass Bandet´s instrumenter (bortset fra trombonerne) er en stor familie, dvs. at de klinger meget ens og godt sammen, på samme måde som et strygeorkester eller et kor. Styrken er den samlede klang, og svagheden er et måske lidt ensartet udtryk.

Historik

Brass bandet opstår i begyndelsen af 1800-tallet og det sker i den engelske industrirevolution.

Virksomhederne tilbød arbejderne denne adspredelse for at dæmpe den politiske aktivitet.

Hvilket brass band der stiftedes først er en diskussion mellem Bessies O´The Barn Brass Band og Black Dyke Mills Brass Band.

Den tekniske udvikling og etableringen af musikkonservatorier og musikinstitutter på universiteterne hævede standarden meget..

Omkring 1860 var der alene i England mere end 750 brass bands.

Dengang var det ikke helt brass bands som i dag, men instrumentationen blev med tiden den i dag kendte med cornetter, flügelhorn osv.

Hurtigt blev det normalt at konkurrere om, hvilket orkester der var bedst. Siden 1850-erne har der været afholdt the National Championship (med deltagerorkestre fra England, Scotland og Wales), og British Open Championship med deltagere fra alle lande. Hvert år afholdes disse 2 mesterskaber.

Nu om dage er mange af de britiske brass bands tilknyttede forskellige sponsoraftaler.

Det engelske brass band er nu populært i Nordamerika, Australien, New Zealand, Japan og de europæiske lande.

Den internationale Frelsens Hær-bevægelse – især Salvation Army i England – har bidraget med et enormt stort repertoire, ofte komponeret af bevægelsens egne komponister. Først de seneste 10-20 år har Hæren åbnet sig op ud til den øvrige brass band-bevægelse ved at stille sine værker til rådighed, og spille andet end egne værker, men de deltager ikke i konkurrencer.

Komponister

Originalkompositioner for brass band skyldes meget interesse fra engelske komponister som Gustav Holst, E. Elgar, R. V. Williams, og nyere som Philip Sparke, Edvard Gregson og Joseph Horovitz.

Amerikanske komponister er f.eks. James Curnow og Stephen Bulla. Mange værker fra hollandske og norske komponister er nu på repertoiret. I Danmark har Per Nørgård og Niels Viggo Bentzon komponeret fra brass band.

Konkurrenceværker

Traditionen med mesterskaber har medført et hav af såkaldte testpieces. Disse værker er ikke altid verdens skønneste musik, men de udfordrer orkestrene i forskellige teknikker: dynamik, hurtighed, rytmisk kompleksitet, klanglighed m.m.

Stavning

Forvirringen hos ”folket” om hvad et brass band er formindskes ikke, når vi taler om stavning af ordet.

Mange Brass Bands kalder deres orkester for By Brass Band eller By BRASS BAND.

Nogen steder står der skrevet brassband eller brass band.

Mange engelske orkestre kalder sig By/Firma Band (uden Brass).

For at gøre forvirringen total findes der i Danmark i jazzkredse både orkestre, der kalder sig jazz band og Brass Band, og instrumenter der gemmer sig der er meget blandede!

Mogens Andresen og Steen Finsen

23.01.2012